(baseret på § 45–51 i Retskrivningsordbogen)
Der er næppe noget, der deler vandene i dansk skrift som kommaet. Nogle sætter for mange. Andre for få. Heldigvis følger kommaet nogle ret klare regler. Her får du den korte, brugbare version uden støj.
1) Vælg system – og hold fast
Der er to systemer:
- Grammatisk komma (mest brugt)
- Startkomma (komma før ledsætninger)
Det er valgfrit at sætte startkomma, men du skal være konsekvent i samme tekst. Guiden her tager udgangspunkt i grammatisk komma uden startkomma.
2) Opremsning
Komma mellem sideordnede led, hvor der kunne have stået og/men/eller.
Han købte kartofler, gulerødder og blomkål.
De grinede, råbte og løb.
Adjektiver: komma, hvis de er sideordnede:
en lille, idyllisk by
Ikke komma, hvis det første hører til helheden med det næste:
en lille fransk by
3) Selvstændige indskud
Komma omkring dele, der kan fjernes uden at ødelægge meningen:
Soldaterne havde, trætte og svedige efter marchen, lagt sig i grøften.
Den største danske å, Gudenåen, løber gennem Silkeborg.
Ikke komma, når udtrykket er nødvendigt for identifikation:
Den danske å Gudenåen løber gennem Silkeborg.
Også komma ved: tiltaleord (Kom herhen, Hans!), udråb (Øv, nu gik den i stykker!), forklaringer (bl.a., dvs., fx), og parentetiske relativsætninger (… som i øvrigt er helt normalt).
4) Helsætninger
Hvis du kan sætte punktum, kan du som regel også sætte komma.
Vinden peb, og tordenen rullede.
Hun glemte nøglen, så hun kunne ikke komme ind.
Regnen piskede, vinden peb, tordenen rullede.
Men ikke når der bare er to led i samme sætning:
Hun tog mig på ordet og kom dagen efter.
5) Ledsætninger
Ledsætninger kan ikke stå alene og begynder ofte med at, som, der, fordi, hvis, når, mens.
- Slutkomma: der skal komma når ledsætningen slutter.
- Startkomma: valgfrit. Vælg én praksis og hold den.
Jeg tror(,) at hun kommer, når hun har fri.
Han blev glad, fordi det endelig lykkedes.
Vi skal være klar, uanset om det regner eller ej.
Særlige placeringer kan flytte startkommaet (fx foran som/end, præpositioner og visse adverbialer). Hvis du ikke bruger startkomma, kan du som hovedregel ignorere de placeringstricks.
6) Komma foran men
Altid komma foran men mellem to helsætninger:
Han kom tidligt, men gik hurtigt igen.
Valgfrit når men forbinder ordled:
Hotellet var billigt(,) men elendigt.
Trætte, men lykkelige, kom de tilbage.
7) Små, men nyttige tommelfingre
- Gentagelser: meget, meget glad.
- Adresser/titler: Dansk Sprognævn, Adelgade 119 B, 5400 Bogense.
- Inkvit (anførende): »Det er fint,« sagde hun.
- Imperativer: Spis noget mindre, og dyrk motion.
8) Klassiske fejl – og hurtige fixes
A. Komma foran at i infinitiv
Nej: Jeg håber, at løbe i morgen.
Ja: Jeg håber at løbe i morgen.
(at løbe = navnemåden, ikke en ledsætning.)
B. Komma mellem subjekt og verbal
Nej: Peter, går i skole.
Ja: Peter går i skole.
C. Blandet praksis
Vælg startkomma eller ej – og hold fast.
9) Tydeliggørelse (§ 51)
Du kan sætte et ekstra komma for at gøre meningen klar eller undgå misforståelser:
De besluttede(,) straks at hæve prisen.
Han hvilede sig(,) lidt inden aftenens forestilling.
Han hvilede sig lidt(,) inden aftenens forestilling.
Men det bedste er ofte at omskrive, så meningen ikke afhænger af et enkelt komma:
De besluttede sig til straks at hæve prisen.
Lidt inden aftenens forestilling hvilede han sig.
Inden aftenens forestilling hvilede han sig lidt.
Praktisk råd: Hvis du kan høre to mulige betydninger, så omskriv. Klarhed vinder altid.
10) En lille praksis-guide
- Læs sætningen højt. Hør pauserne.
- Kan der stå punktum? Så skal der sandsynligvis et komma.
- Find ledsætningerne. Sæt slutkomma.
- Vær konsekvent med startkomma.
- Omskriv, når et komma alene bærer hele betydningen.